søndag den 20. juli 2014

Skønne flox

Jeg er vild med blomster, særligt stauder, som ikke kræver meget arbejde. Flox er sådan en staude.
De visne stænger skal bare klippes væk om foråret og ellers passer den sig selv.
Jeg har i mange år "samlet" på flox. Synes blomsterne er så smukke og flere af dem dufter også skønt.
Den helt lyslilla var en gave, som får mig til smile, hver gang den springer ud, og den mørkelilla sender dufte (om aften) ind over terrassen, så man bliver helt fortryllet. 

Køkkenhåndklædet er et endeligt færdigt arbejde og servietten i blå er den første i en serie. Opskriften til mine servietter er fra karenklarbaek.dk







torsdag den 17. juli 2014

Sommerferiesysler

Vores sommerferie bliver hjemme i år, pga. et større ryk ind af håndværkere i vores lille hjem.
Men nogle hyggelige ture er det blevet til. Vi har blandt andet leget turister i København - set byen fra en cykeltaxa - til børnenes store begejstring.
Og lidt sommerferielæsning (stærkt inspireret af VM) er det da også blevet til.
Samtidig har jeg nu et nyt "evighedsprojekt" i gang.




tirsdag den 15. juli 2014

Mit første tæppe - hæklet

Endelig blev mit tæppe færdigt.
Det har været to år undervejs.
Jeg lider af tidsoptimisme og har altid (for) mange jern i ilden.
Men dette jern fik nu et varmt resultat.