fredag den 14. august 2015

Endelig

Nu har jeg i efterhånden mange år haft denne klematis. Den var kæmpestor. Men den blomstrede aldrig rigtigt. Max en-to blomster på en sommer.
Derfor fik jeg et klip-den-væk anfald inden ferien og nu. Ja se bare, hvor fin den er.


fredag den 3. juli 2015

Duften af sommer

Jeg elsker sommeren, når solen skinner, bierne summer og blomsterne spreder skønne dufte på min terrasse.
Forventningens glæde til feriens indhold, overskuddet man har fordi der ikke er nogen tider eller deadlines.
Hyldeblomstsaften er på køl og vandet løbet i badebassinet.

Det er fantastisk, det er ferie.

God sommer.

fredag den 2. januar 2015

Så er gaven til min svigerindes 40 års fødselsdag klar til indpakning.
Håber hun bliver glad for det 😊

lørdag den 16. august 2014

Sensommerens bær

Jeg har altid været meget glad for brombær.
Som lille pige boede jeg ikke så langt fra et stort brombærkrat. Mange aftener på denne årstids gik min mor og jeg derhen. Vi brugte mange timer på at hygge og guffe brombær. Det eneste ærgerlige var, at busken havde de mest forfærdelige torne.
Derfor var det at få en brombærbusk i haven, en ret stor prioritet. Den første jeg plantede gik til, men anden gang var lykkens gang.
Og busken er tornefri.




søndag den 3. august 2014

De sidste feriedage

Så er en skøn ferie ved at være ovre.
Men her på falderebet nåede vi lige vores faste tradition, krebsegilde.


søndag den 20. juli 2014

Skønne flox

Jeg er vild med blomster, særligt stauder, som ikke kræver meget arbejde. Flox er sådan en staude.
De visne stænger skal bare klippes væk om foråret og ellers passer den sig selv.
Jeg har i mange år "samlet" på flox. Synes blomsterne er så smukke og flere af dem dufter også skønt.
Den helt lyslilla var en gave, som får mig til smile, hver gang den springer ud, og den mørkelilla sender dufte (om aften) ind over terrassen, så man bliver helt fortryllet. 

Køkkenhåndklædet er et endeligt færdigt arbejde og servietten i blå er den første i en serie. Opskriften til mine servietter er fra karenklarbaek.dk







torsdag den 17. juli 2014

Sommerferiesysler

Vores sommerferie bliver hjemme i år, pga. et større ryk ind af håndværkere i vores lille hjem.
Men nogle hyggelige ture er det blevet til. Vi har blandt andet leget turister i København - set byen fra en cykeltaxa - til børnenes store begejstring.
Og lidt sommerferielæsning (stærkt inspireret af VM) er det da også blevet til.
Samtidig har jeg nu et nyt "evighedsprojekt" i gang.