Som lille pige boede jeg ikke så langt fra et stort brombærkrat. Mange aftener på denne årstids gik min mor og jeg derhen. Vi brugte mange timer på at hygge og guffe brombær. Det eneste ærgerlige var, at busken havde de mest forfærdelige torne.
Derfor var det at få en brombærbusk i haven, en ret stor prioritet. Den første jeg plantede gik til, men anden gang var lykkens gang.
Og busken er tornefri.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar